Bulimi: psykologhjælp og behandling i Aarhus
Bulimi er en lidelse, mange bærer alene i årevis. Skammen er enorm, og netop skammen gør det svært at søge hjælp, selvom hjælpen virker.
Hvad er bulimi?
Bulimia nervosa er kendetegnet ved tilbagevendende episoder med overspisning efterfulgt af kompenserende adfærd, typisk opkastning, men det kan også være overdreven motion, afføringsmidler eller perioder med faste.
Episoderne er næsten altid efterfulgt af intens skam, selvkritik og løfter om at starte forfra. Og cyklussen begynder igen. Det er ikke mangel på viljestyrke, men en psykologisk mekanisme, der er svær at bryde alene.
Bulimi er usynlig
En af de store udfordringer ved bulimi er, at det er næsten umuligt at se udefra. Mange med bulimi har en normal vægt og ser ud til at fungere fint, socialt, fagligt og i familien. Hemmeligholdelsen er en del af lidelsen, og skammen holder mange fra at søge hjælp i årevis.
Du behøver ikke have et bestemt udseende eller en bestemt vægt for at have bulimi. Det, der tæller, er den indre oplevelse og dens konsekvenser for dit liv.
Tegn på bulimi
- Tilbagevendende episoder med overspisning, ofte i hemmelighed
- Kompenserende adfærd: opkastning, afføringsmidler, faste eller overdreven motion
- Følelsen af at miste kontrollen med spisning og ikke kunne stoppe sig selv
- Intens skam, skyld og selvkritik efter episoderne
- Selvværd, der i høj grad afhænger af krop, vægt og kontrol over mad
- Undgåelse af sociale situationer med mad
Hvorfor opstår bulimi?
Bulimi opstår sjældent ud af ingenting. Den er typisk forankret i et samspil mellem:
- Dårlig selvfølelse og en hård indre kritiker. Mange med bulimi har høje krav til sig selv.
- Udfordringer med at regulere følelser. Overspisning kan starte som reaktion på stress, tomhedsfølelse, ensomhed eller angst.
- Et forstyrret kropsideal og internaliseret pres om at se ud på en bestemt måde.
- Restriktiv tankegang om mad, hvor forbudte og tilladte fødevarer øger risikoen for overspisning.
Maden bruges ubevidst til at regulere svære følelser. Det virker kortvarigt, men efterlader skam, der i sig selv kan udløse en ny episode. Det er denne onde cirkel, vi blandt andet arbejder på at bryde.
Hvem rammes?
Bulimi rammer oftest i ungdommen og de tidlige voksne år, men kan opstå i alle aldre. Kvinder rammes hyppigere end mænd, men mænd med bulimi er en i høj grad overset gruppe, dels fordi de i mindre grad opsøger hjælp, dels fordi bulimi stadig fejlagtigt opfattes som en kvindesygdom.
Mange med bulimi er højt præsterende, empatiske og omsorgsfulde mennesker, der er meget hårde ved sig selv. Det er ikke tilfældigt. Perfektionisme og selvkritik er stærke risikofaktorer.
Behandlingen
I et forløb hos mig arbejder vi med de dybere mekanismer bag bulimien, ikke kun adfærden i sig selv. Vi undersøger:
- Hvad der konkret udløser dine episoder: triggere, følelser, situationer, relationer og tidspunkter
- Din relation til dig selv, din krop og dit selvbillede
- Mønstre fra dit liv, der bidrager til cyklussen
- Hvordan du kan møde svære følelser på nye måder, uden at bruge mad til at regulere dem
Ved den første samtale taler vi om din situation og dine mål, og sammen lægger vi en plan for forløbet. Undervejs vurderer vi løbende udviklingen, så vi sikrer, at vi er på rette vej.
Er du pårørende?
Hvis du holder af en med bulimi, er du måske ikke klar over det, netop fordi bulimi er så skjult. Har du en mistanke, kan en samtale hjælpe dig med at navigere situationen varsomt og uden at øge skammen hos den, du er bekymret for. Læs mere om samtaler for pårørende.
Typisk ramme, men varierer afhængigt af din situation og dine mål.